Vi er sponsor for Odsherred Stafetten

Grøntsagslauget skal sørge for friske gulerødder og æbler til de mange løbere.

undefined

Foto: John Olsen, Photodan.dk

– Vi ser Odsherred Stafetten som et godt initiativ til gavn for folkesundheden. Og da vi på Lammefjorden dyrker en bred variation af sunde grønsager, er det oplagt, at vi støtter løbet, siger Anders Kristensen fra laugets bestyrelse.

Optakt til Grand Cru kåring
Odsherred Stafetten bliver samtidig en slags optakt til grøntsagslauget årlige kåring af den bedste gulerod fra Lammefjorden – Årets Grand Cru Gulerod 2015. Den kåres 1. oktober på Fårevejle Fri- og Efterskole.

– Vi indledte et samarbejde med fri- og efterskolen om Grand Cru-kåringen i 2014, og det blev så stor en succes, at vi er enige om at gentage det i år. Skolen vil i uge 40 holde emneuge om sundhed, kost og motion, og det kulminerer så torsdag aften, den 1. oktober, med kåringen af Årets Grand Cru Gulerod, fortæller Anders Kristensen.

De store elever fra Fårevejle Fri- og Efterskole stiller også op til Odsherred Stafetten om formiddagen kl. 11.00, hvor der er løb for fri- og efterskoler.

Kampagne i butikker
Odsherred Stafetten afvikles 8. september. I perioden derefter og frem til Grand Cru-kåringen vil Lammefjordens Grøntsagslaug stå bag forskellige aktiviteter i butikker landet over, hvor budskabet også handler om sundhed.

 

Årets Grand Cru gulerod og kartoffel

Siden 1997 er årets bedste gulerod blevet kåret som Årets Grand Cru Gulerod. Og i 2016 kom kartoflerne også med. Hvert år i oktober finder uafhængige dommere og publikum frem årets bedste gulerod og kartoffel fra Lammefjorden.

 

Grøntsager fra Lammefjorden - smager bare bedre