BGB - Beskyttet Geografisk Betegnelse

Gulerødder og kartofler fra Lammefjorden med i EU kvalitetsprogram

BGB er en forkortelse af Beskyttet Geografisk Betegnelse. Det er et EU-program til at fremme produktionen af lokale kvalitetsfødevarer og landbrugsprodukter. BGB angiver, at produktet er tæt forbundet til et geografiske område. Det kan være produceret eller forarbejdet i det pågældende område.
BGB er ganske udbredt i det sydlige Europa. Feta-ost er et af de bedst kendte eksempler. Men også Bayonneskinke og parmaskinke har fået deres navne beskyttet af EU, så producenter uden for de pågældende områder ikke kan bruge navnet.
Ordningen er indført i 1992. Lammefjordsgulerødder var en af de første danske fødevarer, der opnåede BGB (i 1996). I 2014 tildelte Europa-Rådet en BGB til lammefjordskartofler.

Husk at se efter BGB-mærket, når du køber fødevarer. Så er du sikker på lokal kvalitet.

Kom Lammefjorden rundt med guide

Skoler, foreninger m.fl. er velkomne til at få arrangeret en udflugt. I skal selv sørge for bussen, så skal vi nok lægge ruten og sørge for en kyndig guide. Besøg blandt andet dæmningen og pumpestationen i Audebo og kom med rundt til producenter på fjorden.

 

Grøntsager fra Lammefjorden - smager bare bedre