Min opgave er at få folk til at glemme at de bor 7 meter under havets overflade

Henrik Madsen har i ti år som driftsleder sørget for at holde den inddæmmede del af Lammefjorden så tør som muligt.

iden 2009 har Henrik Madsen haft jobbet med at holde den inddæmmede del af Lammefjorden tør. Han er driftsleder, ansat af Lammefjordens Dige- og Pumpelag. Foruden ham består mandskabet af de to maskinførere Kim Petersen og Søren Mikkelsen.

- Vores opgave er at sørge for, at kanalerne kan lede vandet bort, at pumpestationen fungerer, og at de tre sluseanlæg virker. Al den nedbør, der falder på Lammefjorden, skal pumpes væk. I grove træk skal vi, når der falder 1 mm regn, pumpe 50.000 kubikmeter vand ud. På et år kan det svinge fra cirka 13 millioner kubikmeter som i det tørre 2018 og til op over 30 mio. kubikmeter som i 2015, fortæller Henrik Madsen (foto herunder).

undefined

Udstyr til at holde kanalerne vedlige
Han blev ansat med en faglig baggrund som maskinmester, elinstallatør og automatikmekaniker. Det er nærmest en perfekt kombination til det alsidige job som driftsleder.

Sammen med sine to medarbejdere har han en fast cyklus året igennem. I januar-marts handler det om at tjekke maskinparken og holde den i orden. Den består blandt andet af en 21 ton bæltemaskine, en 12 ton hjulmaskine, rendegravere, minigravere, traktorer og en specialbygget båd; alt sammen til at holde kanalerne ved lige.

I februar-marts-april fælder de træer og vedligeholder bygningerne i Audebo. Fra maj til slutningen af december gælder det så vedligehold af kanalerne og digerne. Den inddæmmede fjord er omkranset af Nordkanalen og Sydkanalen, der skal sørge for, at regnvandet fra 20.000 hektar opland ikke havner på fjorden.

undefined
Driftsleder Henrik Madsen og maskinfører Søren Mikkelsen (th) på værkstedet. Søren Mikkelsen er i gang med et eftersyn af den båd, som han tilbringer en stor del af sin arbejdstid i. Båden er bl.a. forsynet med skær til at fjerne beplantning i kanalerne.

Sluserne åbner to gange i døgnet
Vandet i kanalerne løber ud til sluserne i Gundestrup og Audebo. Det er højvandssluser, som bliver presset op, når vandstanden i kanalerne er højere end vandstanden på den anden side. Det sker cirka to gange i døgnet, hvor portene så er åbne cirka seks timer ad gangen. Når højvandet ude i fjorden dernæst indtræffer, og saltvandet herfra begynder at strømme ind i kanalerne, trækker det portene med i.

- Alt sker automatisk, men vi skal sørge for, at det ikke sander til omkring portene, så vi er nede i vandet og mærke efter cirka hver 14. dag. Er det hård frost, kan det være, at vi skal ud med motorsavene og skære portene fri for havis, siger Henrik Madsen.

Foruden de to sluseanlæg i hver sin ende af Audebodæmningen er der et sluseanlæg i bunden af fjorden, ved Enghaveskoven nær Dragsholm Slot. Gennem de seneste år er flere af de i alt 14 porte blevet udskiftet, og det er på tegnebrættet, at de sidste porte i Audebo skal skiftes ud i år eller i 2020.

undefined
Sluserne i Audebo er presset op af vandet inde fra Sydkanalen.

Ny pumpestation i inderfjorden
Desuden er der et større anlægsopgave i gang ved Fårevejle, hvor en ny pumpestation skal løse et problem med stigende grundvand. Eller rettere er problemet, at den inderste del af fjorden, der ligger på et tykt dyndlag, synker cirka 1 cm hvert år.

Siden inddæmningen er arealet sunket cirka 1,5 meter, og nu er det umuligt at dræne sig ud af problemet. Derfor den nye pumpestation, der blev enstemmigt godkendt på en generalforsamling i pumpelaget.

Finmasket net af kanaler holder fjorden tør
De to landkanaler, der omkranser Lammefjorden, er i alt på cirka 40 km. Sydkanalen er den mest vandrige, da den afvander cirka 14.000 hektar opland. Nordkanalens opland er kun 5.000 hektar, men her vil vandmængden stige, fordi den skal aftage vandet fra den nye pumpestation.

undefinedNordkanalen opsamler drænvand fra et opland på cirka 5.000 hektar. 

Hovedkanalerne bliver renset tre gange om året. Hertil kommer et system af i alt 55 km bikanaler, der skærer gennem det inddæmmede område. De renses en gang om året. Den største af disse kanaler, Søkanalen, leder vandet ud til pumpestationen i Audebo, hvor det bliver pumpet op i en sø og derfra ledes videre til sluserne.

- Det er kritisk at holde en god gennemstrømning i Søkanalen, da det er den, som skal føre regnvandet fra alle de små kanaler væk, påpeger Henrik Madsen.

undefined
Pumpestationen i Audebo med Sydkanalen til venstre. Til højre ligger søen, som vandet fra Søkanalen pumpes op i og ledes hen til sluseportene. I nogle år bliver mere end 30 millioner kubikmeter vand pumpet op.

Folk skal ikke bekymre sig om, at de bor under havets overflade
- Det er helt enormt, hvordan bundvegetationen kan bremse vandet. I nogle tilfælde er vandstanden i kanalen faldet 20-30 cm, når vi har klippet bundvegetation på en strækning af bare 100 meter. Væksten kan variere meget år til år, så vi holder løbende øje med det, siger Henrik Madsen og tilføjer:  

- Vores opgaver er i bund og grund, at få det til at fungere, uden at nogen lægger mærke til det. Så landmændene og de øvrige beboere ikke skal bekymre sig om, at de bor 7,5 m under havets overflade…

undefined
Der fulgte ikke nogen jobbeskrivelse med, da Henrik Madsen blev ansat som driftsleder. Men det er et 24 timers job – og ganske fantastisk, synes han. Opgaverne omfatter alt, lige fra at pudse vinduer, stå i vaders ude i kanalen og hive en cykel op og til at forhandle med kommunerne eller sidde til byggemøde.

Digerne og dæmningen skal også passes
Mandskabet udfører også en del vedligehold på de diger, der er anlagt langs landkanalerne for at holde vandet fra oplandet væk fra Lammefjorden. Digerne er i sin tid bygget op med en kerne af lerjord, hvorpå der ligger muldjord.

- Digerne falder naturligt sammen over årene, og hvert år bruger vi en måneds tid på at reparere dem. Vi placerer vores 20 ton gravemaskine oppe på diget, udhuler det og fylder ny lerjord i og slutter af med et nyt muldlag. Så holder det 50 år mere. Vi tager en strækning hvert år, så i løbet af cirka 30 år har vi været hele vejen rundt, forklarer Henrik Madsen.

undefinedSyd- og Nordkanalen sikrer sammen med digerne, at vandet fra oplandet ikke havner inde på Lammefjorden, men ledes ud til sluserne ved Audebo og Gundestrup. 

Audebodæmningen er også dige- og pumpelagets. Den blev kraftigt forstærket i 1956 og er stadig i god stand, men mandskabet holder øje med potentiel underminering. Det er også dem, der sørger for at slå græsset på den 2.260 meter lange og 3,5 meter høje dæmning. Det tager to dage.  Græsset bliver slået en gang om året. Det samme gælder på de 40 km diger; en opgave der tager 3-4 uger.

undefined
To små båd-lejer i Audebo (foto) og Gundestrup og et sommerhusområde ved pumpestationen hører også til dige- og pumpelagets besiddelser.

Beboerne betaler for systemet
Med sine cirka 5.500 hektar (55 kvadratkilometer) er Lammefjorden Nordeuropas største inddæmmede areal. Der bor cirka 3.500 personer (cirka 1.000 lodsejere) bag dæmningen, og de betaler i fællesskab for at holde fjorden tør. Der indgår ingen offentlige midler.

Henrik Madsen: - Alle, der bor herude, har nogle parter knyttet til deres ejendom. Der er byparter og landbrugsparter, i alt 181.000. Et parcelhus har typisk 1-2 parter og betaler 188,26 kr. pr. part. Det opkræves sammen med ejendomsskatten, så det er ikke en gang sikkert, at folk er klar over, at de betaler til systemet.

Landbrugsparter koster 13,86 kr., og et landbrug betaler i alt mellem 20.000 og 150.000 kr. Prisen pr. part fastsættes hvert år på generalforsamlingen og er steget en del i de sidste år, hvor der er investeret i nye sluseporte, pumpestation og maskiner. 

Det er en form for forsikring
Henrik Madsen, som selv bor på fjorden – ved Hørve, betragter betalingen som en form for forsikring. Ikke mindst for landmændene er det afgørende at have et effektivt pumpelag, hvor kanalerne kan blive renset ekstra hurtigt op, hvis det er påkrævet. Kommer der meget nedbør på kort tid, mærker landmændene det straks og er hurtige til at kontakte driftslederen, hvis der er brug for en ekstra indsats for at få vandet væk.

- Det kan være at øge pumpekraften, akut oprensning med gravemaskine af de værst ramte kanaler eller tilstopning ved overkørsler, hvor vi så prøver at få hul igennem eller alternativt grave hele overkørslen op, forklarer Henrik Madsen.

 undefined
De første 400 hektar bag dæmningen tilhører Skallesøgård og lagt ud som natur/jagtområde. 

Nærliggende mulighed for at vande
Beliggenheden betyder også, at landmændene har nem adgang til at kunne vande deres afgrøder. Som de eneste i Danmark har pumpelaget en kollektiv tilladelse til at indvinde vand. Det drejer sig om 1.088.000 kubikmeter, hvor driftslederen fordeler tilladelser ud til landmændene.

- Det gælder om at få mest muligt ud af vandet, siger Henrik Madsen. I sommerperioden blokerer vi sluserne, så landkanalerne ikke kan komme af med vandet. I stedet bliver det ledt ind i en række pumpe- og drænkanaler, hvorfra landmændene kan suge det op. Er der mangel på vand – som i 2018 – kan vi sætte restriktioner på, for eksempel ved kun at tillade vanding om natten.

Rigeligt med pumpekapacitet
På pumpestationen i Audebo står tre pumper, hvor den ældste, fra 1926, udelukkende bruges som backup. Til dagligt klarer den mellemste pumpe, som kan pumpe 5.000 kubikmeter vand i timen, det meste. Den store, med en kapacitet på 9.000 kubikmeter, står standby. Alle tre er eldrevne.

- Vi har rigeligt med pumpekapacitet. Alene den store pumpe kan jo nærmest tømme Søkanalen, bemærker Henrik Madsen. Det værste scenarie, vi kan komme ud for, er en situation, hvor vi får ekstrem nedbør samtidig med, at vandstanden i Isefjorden er høj, så sluserne ikke kan åbne. Vi har jo ikke pumper til at pumpe fra landkanalerne, så derfor kan vandstanden i kanalerne i de situationer også blive meget høj. Skulle det ske, må vi ud og holde øje med, at der ikke opstår brud på digerne langs de to kanaler.

undefinedVandet i kanalerne presser sluseportene op cirka to gange i døgnet. De er åbne i omkring seks timer, indtil højvande ude i fjorden presser saltvand ind i kanalerne og trækker portene med i.

Klimaforandringer: Vi bor det meste sikre sted
- I forhold til klimaforandringer er vi ganske godt stillet. Dæmningen er 3,5 meter høj og i god stand. Så orkanen Bodil, hvor vandstanden steg 2 meter, var ikke noget problem for os. Skulle der ske en permanent stigning i havenes vandstand, er det ikke den store udfordring at forhøje dæmningen.

- I forhold til akutte situationer har vi allerede et helt system til at håndtere nedbør og højvande. Vi har også en organisation med en effektiv beslutningsproces, så vi kan ret hurtigt gøre noget, fordi vi har et velsmurt system, både hvad angår det tekniske og det politiske. Derfor plejer jeg at sige, at når det gælder truslen fra klimaforandringer, så er Lammefjorden nok er et af de mest sikre steder at bo.

(Udgivet 28. januar 2019)

 

 

 

Kom Lammefjorden rundt med guide

Skoler, foreninger m.fl. er velkomne til at få arrangeret en udflugt. I skal selv sørge for bussen, så skal vi nok lægge ruten og sørge for en kyndig guide. Besøg blandt andet dæmningen og pumpestationen i Audebo og kom med rundt til producenter på fjorden.

 

Grøntsager fra Lammefjorden - smager bare bedre