Rundvisning hver onsdag og torsdag i besøgsmarken

Husk at der frem til 9. august er åbent i besøgsmarken på Lammefjorden hver onsdag og torsdag kl. 13-15. Kom og få en rundvisning og høst smagsprøver blandt de mange afgrøder i marken.

Marken ligger på hjørnet af Adelers Allé og Rådhusvej ved rundkørslen og grænser op til Rådhusvej 75 i Fårevejle Stationsby.

På marken kan du i sommerhalvåret møde en vært og se/smage en række af de grøntsager, som Lammefjordens avlere høster stor anerkendelse for.

Entré
Voksne: 25 kr.
Børn 4-12 år, ifølge med voksne: 15 kr.
Børn 0-3 år: gratis

Grupper:
Min. 10 voksne max en fuld bus: 700 kr.
Min. 10 studerende: 350 kr.

Vil du booke en vært til en guidet omvisning uden for åbningstiderne i højsæsonen - eller aftale en event for en gruppe - skal du kontakte geoparken på mail: helle@geoparkodsherred.dk

Tag en tur på Oplevelsesruten
Marken er forbundet med en oplevelsesrute på 10 kilometer med fem stop ved bl.a. dyndhul og en skallebanke i Lammefjordens inderste del.

Både på mark og rute kan du få historien om livet i området og sammenhængen mellem geologien i den inddæmmede fjord og de særlige jordbundsforhold, der giver optimale betingelser for dyrkning af råvarer. Oplevelsesruten er for både vandrere og cyklister.

Hele året rundt kan du lytte til fem fortællinger som podcasts via din smartphone, tablet eller computer.

Se kort over Oplevelsesruten

undefined
Det er altid et hit at få lov at høste nogle af de mange forskellige grøntsager i besøgsmarken. 

undefined
Vagn Slott (th) er en af de frivillige, som viser rundt i besøgsmarken; her et hold sommerhusgæster.

 

(Udgivet 11. juli 2018)