Oplev Lammefjorden fra hesteryg

For andet år i træk vil Nina Lemkow og hendes virksomhed Åbne Landskaber arrangere rideture i den sydlige del af Geopark Odsherred. De fleste af turene foregår på Lammefjorden, hvor Nina Lemkow har truffet aftaler med alle de lodsejere, som lægger jord til turene.

- Vi er blevet rigtig godt modtaget af landmændene på Lammefjorden, siger Nina Lemkow. Alle, jeg har spurgt, har sagt ja til, at vi må ride hen over deres ejendomme. Det er jeg utrolig taknemmelig for. 

undefinedAnders Biltoft Kristensen er en af de lodsejere, som Nina Lemkow har indgået aftale med.

Smagsprøver undervejs
Deltagerne får ikke blot et førstehåndsindtryk af Lammefjorden, men kommer også til at smage på nogle af de lokale produkter, hvad enten det er grønsager fra den gamle fjordbund eller vin fra Vejrhøj.

- De ryttere, jeg havde med ude i 2018, var meget begejstrede for oplevelsen, fortæller Nina Lemkow, som indtil nu har planlagt otte ture på Lammefjorden i 2019 - med start lørdag den 13. april.

Skal være en fast begivenhed
- 2018 var lidt et udviklingsår, hvor mit mål var at gennemføre mindst ti ture, og det nåede jeg. Nu glæder jeg mig bare helt vildt til at komme afsted igen med i år med mange glade ryttere og fortælle dem Lammefjordens spændende historie og Geoparkens flotte landskaber. Jeg tror virkelig, at der er basis for at gøre dette til en attraktiv event for turister og ryttere med interesse for naturen, siger Nina Lemkow. 

Turene varierer i længde. De korteste varer to timer, mens luksusudgaven, der inkluderer frokost, strækker sig over fem timer. Rytterne rider på egne heste. 

undefinedSidste år oplevede et hold sommerhusgæster Åbne Landskabers rundtur på Lammefjorden fra hestevogn.

Program for ture på Lammefjorden i 2019
Her er det foreløbige program. Du kan tilmelde dig på Åbne Landskabers Facebook-side

Dato

Tur

Varighed

Lørdag den 13. april 2019

2-timer rundt om Lammefjorden

Kl. 12-14

Lørdag den 27. april 2019

5-timer rundt om Lammefjorden inkl. lokale smagsprøver til både hest og rytter

Kl. 10-15

Søndag 12. maj 2019

(forhåndsbooket tur)

5 timer rundt om Lammefjorden inkl. lokale smagsprøver til både hest og rytter

Kl. 10-15

Lørdag den 18. maj 2019

2-timer rundt om Lammefjorden

Kl. 12-14

Lørdag den 3. august 2019
(Geopark Festival)

5 timer rundt om Lammefjorden inkl. lokale smagsprøver til både hest og rytter

Kl. 10-15

Lørdag 14. september 2019

2-timer rundt om Lammefjorden

Kl. 12-14

Lørdag 21. september 2019

5 timer rundt om Lammefjorden inkl. lokale smagsprøver til både hest og rytter

Kl. 10-15

Lørdag 19. oktober 2019

5 timer rundt om lammefjorden inkl. lokale smagsprøver til både hest og rytter

Kl. 10-15

 

 

 

 (Udgivet 19. februar 2019)