Flere opskrifter...

Tilføjet af Stine Anker , Onsdag den 11. august 2010, klokken 09:35:13


Så er der endnu en opskrift fra Dyrskuet 2010:

Asparges i Fløde Asier

Forret eller tilbehør til 4 personer

1 kg hvide asparges - Store tykke

1 ltr. kogende vand

2 tsk salt

 

1 dl. piskefløde

75 gr. syltede asier

1 spsk saft fra asier

1 tsk flormelis

friskkværnet peber

1 bundt kørvel - plukket

2 spsk finthakket purløg

Sæt vand over at koge

Skræl og skyl asparges og skær evt. træede ender af. Skær hver asparges i 4 dele med skråt snit.

Pisk fløde ganske let, så skummet er tyndt og udflydende, IKKE stift. Skær asier i tynde strimler og vend fløden i sammen med saft fra asier, flormelis og friskkværnet peber!

Sæt alle asparges stykker over i kogende vand sammen med salt. Lad aspargesstykkerne koge i 8 min. tilpas efter tykkelse.

Skyl kørvel og purløg og driv vand væk med viskestykke. Pluk kørvel og hak purløg fint!

Hæld vand fra asparges. kom dem på fad. Vend flødedressing over asparges og top med kørvel og purløg. Server som forret eller som tilbehør til en let sommermenu.

TIP! Dressingen kan også anvendes til salater eller grønne asparges. Vær dog opmærksom på at korte kogetid ned, da grønne asparges ofte er tyndere end hvide!

Lammefjordens Grøntsagslaug - Højgårdsvej 9 - 4540 Fårevejle - Tlf: 59 62 12 34 - Fax: 59 65 57 77 - e-mail: mail@lammefjorden.dk