Gulerodssalat med kardemomme, mandler og rosiner

Gulerodssalat med kardemomme, mandler og rosiner

Bedømmelse (6)

 
 
 
 
 
 
 
 

Ingredienser

  • ½ kg gulerødder
  • 25 g mandler
  • 25 g rosiner
  • Dressing

  • 3 kardemommekapsler eller
  • 1 tsk. stødt kardemomme
  • Saft fra en halv citron
  • 1 tsk olie, fx rapsolie, olivenolie eller sesamolie
  • 1 knsp salt
  • Friskkværnet peber

Tilbehør til røget fisk, asiatiske retter- og de fleste retter, som lige trænger til et surt/sødt, sprødt og krydret tilbehør. 

Skræl gulerødderne. Nar skrællen er kasseret, så skræl videre, så guleroden bliver skåret i lange tynde strimler.

Rist mandler på pande eller i ovn. De skal blot blive brune og varme. Flæk mandlerne, når de er kølet af.

Tag frøene ud af kardemommekapslerne og knus dem i en morter.

Bland dressingen og hæld den over gulerodsstrimlerne.

Vend salaten med rosiner og mandler.

Smag salaten til med salt og friskkværnet peber.

TIP. For børn er det rigtig god øvelse at stå og skrælle gulerødder i tynde strimler.
TIP. Hvis du ikke har mandler, så brug valnødder, sesamfrø eller server salaten uden.