Stuvet kålrabi

1 Lammefjordskålrabi
4 skalotteløg
3 fed hvidløg
2 dl piskefløde
Et godt greb kruspersille
3 spsk. olivenolie
Salt og peber 

Snit skalotteløgene fint. Skær kålrabi i grove tern. I olien sauteres først løgene ganske roligt og så lidt efter kålrabi.

Efter ca. 3 min hældes fløden på og hvidløg presses i. Kog under låg i 3 min. Tag låget af gryden og kog fløden ned i ca. 5 min. Smag til med rigeligt salt og peber.

Smag på kålrabien undervejs. Hvis den bliver for hurtig færdig, tages den op og fløden koger ned alene. Husk, der skal altid være bid tilbage i grøntsager!

Lammefjordens Grøntsagslaug - Højgårdsvej 9 - 4540 Fårevejle - Tlf: 59 62 12 34 - Fax: 59 65 57 77 - e-mail: mail@lammefjorden.dk